Listen er opstillet i alfabetisk rækkefølge:

Afværgepligt
Bisidder til børn og unge
Bistandsadvokat
Børneattest
Børnesamtale
Handleplan
Politiafhøring - Kommunens deltagelse
Pædofili
Socialfaglig undersøgelse
Straffeloven
Tavshedspligt
Tavshedspligt - sundhedspersoner
Underretningspligt
Skærpet underretningspligt
Videregivelse af oplysninger
Videregivelse af oplysninger - sundhedspersoner
Videoafhøring
Video-kolposkop

Afværgepligt
De sociale myndigheder har ikke anmeldepligt, men afværgepligt. Det betyder en forpligtelse til at afværge, at en forbrydelse kan gentage sig. Lærer, pædagoger m.v. kan opfylde deres afværgepligt ved at underrette kommunens socialforvaltning (Servicelovens § 153).

I Vejledning nr. 99 af 05/12/2006 om særlig støtte til børn og unge og deres familier fremgår følgende vedrørende afværgepligt:
"…. Efter straffeloven er der ikke en almindelig pligt til at anmelde forbrydelser, men det er efter straffelovens § 141 strafbart ikke at gøre, hvad der står i ens magt for at forebygge eller afværge en forbrydelse, der indebærer fare for menneskers liv eller velfærd, som man har kendskab til. Der er således en »afværgepligt«. Denne pligt kan fx være til stede, hvis en begået forbrydelse kan tænkes at gentage sig - hvilket fx kan være relevant i forbindelse med overgreb på børn og unge. Afværgepligten gælder også for offentlige myndigheder.

En borger, der har mistanke om voldelige eller seksuelle overgreb på et barn eller en ung, kan opfylde afværgepligten ved at foretage en underretning til kommunen. En kommune, der har mistanke om voldelige eller seksuelle overgreb mod et barn eller en ung, skal således vurdere barnets eller den unges behov for hjælp i den enkelte sag. …. Det afgørende i kommunens vurdering er beskyttelsen af barnet eller den unge mod eventuelle (nye) overgreb. Den strafferetlige side af sagen overlades til politiet. Kommunen har en forpligtelse til at være opmærksom på barnets behov for særlig støtte på grund af overgrebene. Vurderingen af barnets eller den unges behov for støtte afhænger ikke af udfaldet af en evt. straffesag, da der ikke altid vil kunne ske domfældelse i denne type sager på grund af manglende beviser.

Bisidder til børn og unge
I henhold til Servicelovens § 48a har et barn eller ung, hvis sag behandles efter kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge, på ethvert tidspunkt af sagens behandling ret til at lade sig bistå af andre.
Myndigheden kan træffe afgørelse om, at barnets eller den unges interesse i at kunne lade sig bistå bør vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov. Myndigheden kan endvidere træffe afgørelse om at tilsidesætte barnets eller den unges valg af bisidder, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end barnets eller den unges.
Myndigheden kan træffe afgørelse om at udelukke en bisidder helt eller delvis fra et møde, hvis det skønnes af betydning for at få barnets eller den unges uforbeholdne mening belyst.
En bisidder for et barn eller en ung skal være fyldt 15 år og er omfattet af straffelovens § 152 om tavshedspligt.

Bistandsadvokat
Som forurettet / offer i en straffesag har barnet eller den unge ret til at få beskikket en bistandsadvokat. Bistandsadvokatens opgave er at rådgive og hjælpe den forurettede igennem hele sagen.

Børneattest
I henhold til Børneattestloven, LOV nr. 520 af 21/06/2005, og BEK. nr. 627 af 15/06/2006 skal arbejdsgivere indhente børneattest, når de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførslen af deres opgave skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Børneattesten indeholder oplysninger om sædelighedsforbrydelse begået mod børn under 15 år. Download børneattest

Børnesamtale
I henhold til Servicelovens § 48 skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge, forinden der træffes afgørelse efter §§ 51, 52, 56, 57 a, 58, 62 og 63, § 65, stk. 2 og 4, og §§ 68-71 og 75.
Samtalen kan undlades, i det omfang barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal barnets holdning til den påtænkte afgørelse søges tilvejebragt.

Handleplan
I henhold til Servicelovens § 140 skal der udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger efter § 52, § 58 eller § 76. Betyder hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden 4 måneder at opstille en handleplan.

En handleplan skal angive formålet med indsatsen og hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal bygge på den undersøgelser, der er gennemført, jf. § 50, og opstille mål og delmål i forhold til barnets eller den unges udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritid og venskaber, samt andre relevante forhold.
Handleplanen skal opfølges senest 3 måneder efter foranstaltningens iværksættelse og derefter mindst en gang om året.

Se yderligere under "Det gode beredskab"

Politiafhøring - Kommunens deltagelse
I henhold til bekendtgørelse nr. 79 af 4/2/1998 skal kommunen i følgende tilfælde sende en repræsentant, når en person under 18 år skal afhøres hos politiet: 

1) når den pågældende efter det oplyste ikke tidligere har været sigtet
2) når der efter det oplyste kan blive tale om fremstilling i retten med varetægtsfængsling af den pågældende 3) når den pågældende selv eller dennes forældre efter det oplyste ønsker, at en repræsentant for kommunen
   er til stede
4) når den pågældende er under 15 år, medmindre der er tale om rene bagatelsager, eller forældrene efter det
    oplyste, vil være til stede.
Derudover bør kommunen så vidt muligt sende en repræsentant til afhøringen.
 
Når et barn eller ung skal afhøres i forbindelse med, at det har været udsat for seksuelle overgreb, bliver det betragtet som vidne. I disse tilfælde skal en repræsentant fra kommunen være til stede som det fremgår af § 4 i ovennævnte bekendtgørelse:
"§ 4. Når kommunen bliver underrettet om, at en person under 15 år skal afhøres som vidne i en straffesag hos politiet eller i retten, skal kommunen sende en repræsentant til afhøringen."

Pædofili
En pædofil er en person (oftest en mand), som retter sin seksualitet, seksuelle fantasier og adfærd mod børn. Også personer, der er optaget af børnepornografi, betegnes pædofile. Nogle pædofile føler sig kun seksuelt tiltrukket af børn og ikke voksne. Pædofili er en psykiatrisk diagnose, der er karakteriseret ved, at personen indenfor de sidste 6 måneder gentagende gange har haft fantasier, seksuelt begær eller adfærd med seksuelt indhold med et mindreårigt barn. Pædofili er almindeligvis en kronisk tilstand, og den forstyrrede seksualitet følges af udpræget besvær med at fungere socialt.
Den pædofile er per definition ældre end 16 år og er mindst fem år ældre end barnet.

Socialfaglig undersøgelse
I henhold til Servicelovens § 50 skal der foretages en undersøgelse af barnets eller den unges forhold, hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Afgørelse om at iværksætte en socialfaglig undersøgelse skal som udgangspunkt træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.

Undersøgelsen skal anlægge en helhedsbetragtning, der skal omfatte barnets/den unges udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritid og venskaber, samt andre relevante forhold.
Undersøgelsen skal ikke alene fokusere på problemer, men også afdække ressourcer og handlemuligheder hos barnet/den unge, familien og netværket, som kan bidrage til at afhjælpe vanskelighederne.

Med henblik på opsporing af overgreb mod børn/unge med handicap er det væsentlig også at forholde sig til/beskrive barnets/den ungen seksualitet i § 50-undersøgelsen samt at tale med forældrene om deres barns seksualitet og seksuelle adfærd.

Se mere i værktøjet Det gode beredskab

Straffeloven
Der skelnes mellem følgende forskellige former for seksuelle overgreb begået mod børn og unge:

• § 210: Den, der har samleje med en slægtning i nedstigende linje og den, der har samleje med sin broder eller søster.
• § 219: Den, der er ansat eller tilsynsførende ved fængsel, forsorgshjem, børne- og ungdomshjem, hospitaler for sindslidende, institution for person med vidtgående psykisk handicap eller lignende institutioner, og som har samleje med nogen, der er optaget i institutionen.
• § 222: Den, som har samleje med et barn under 15 år.
• § 223: Den, som har samleje med en person under 18 år, der er den skyldiges adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn eller betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse.
• § 223a: Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en person under 18 år.
• § 224: Bestemmelserne i §§ 216-223a finder tilsvarende anvendelse med hensyn til anden kønslig omgængelse end samleje.
• § 230: Den, der optager utugtige fotografier, film eller lignende af personer under 18 år med fortsæt til at sælge eller på anden måde udbrede materialet. Som særlig skærpende omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om mere systematisk eller organiseret karakter.
• § 232: Den, der ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig forargelse.
• § 235: Den, som udbreder utugtige fotografier eller film, anden utugtige visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år. Som særlig skærpende omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseret karakter.

Tavshedspligt
I henhold til Forvaltningslovens § 27 har enhver, der virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger.

Som udgangspunkt gælder, at enhver personoplysning er fortrolig og ikke må videregives uden, at der er givet samtykke dertil. Det er tilladt at videregive relevante oplysninger indenfor samme forvaltning, men på tværs af forvaltninger skal der foreligge samtykke fra den/de personer oplysningerne vedrører.

Tavshedspligt betyder ikke, at man har pligt til at være tavs – men betyder, at man skal have tilladelse til at tale.

Tavshedspligt – sundhedspersoner
I henhold til Sundhedslovens § 40 (lov nr. 546 af 24/06/2005) har en patient krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

Underretningspligt
Tværkommunal underretning:
I henhold til Servicelovens § 152 skal fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen, hvis en familie med et eller flere børn under 18 år eller vordende forældre flytter fra én kommune til en anden kommune og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn eller de vordende forældre har behov for særlig støtte af hensyn til barnets eventuelle særlige behov for støtte efter fødslen.

Skærpet underretningspligt:
I henhold til Servicelovens § 153 skal personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Dette gælder også, hvis personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, får kendskab til vordende forældre med problemer, der giver formodning om, at barnet vil få behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen.
Underretningspligten betyder også, at:
1) praktiserende læger, speciallæger og andre, der virker inden for social- og sundhedsvæsenet, kan videregive oplysninger om børn og unge under 18 år med nedsat synsfunktion til John F. Kennedy Instituttet – Statens Øjenklinik for, at klinikken kan varetage sine behandlingsmæssige og administrative aktiviteter, og
2) John F. Kennedy Instituttet – Statens Øjenklinik kan videregive de oplysninger, der er nævnt i nr. 1, til social-, sundheds- og undervisningsmyndigheder for at sikre, at nødvendige foranstaltninger til afhjælpning af nedsat synsfunktion kan iværksættes."

Videregivelse af oplysninger
Forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3 giver mulighed for at videregive oplysninger uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, når videregivelsen klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelsen, herunder hensynet til den, oplysningerne angår.

I vejledningen nr. 86 af 30/11/2006 (tavshedspligtsvejledning) punkt 7 fremgår:
"Denne undtagelse har fået betegnelsen »værdispringsreglen«, fordi der skal foretages en afvejning af på den ene side den interesse, som den oplysningen vedrører, har i, at oplysningen hemmeligholdes, og på den anden side karakteren og betydningen af de private eller offentlige interesser, der kan begrunde, at oplysningen videregives til en anden forvaltningsmyndighed.
Spørgsmålet om anvendelse af værdispringsreglen foreligger bl.a. i tilfælde, hvor den, som oplysningen vedrører, vil have en interesse i, at oplysningen ikke videregives, og hvor det derfor ikke er muligt at opnå samtykke hertil. Det kan fx dreje sig om videregivelse af oplysninger til politiet.
Ved afgørelsen af, om videregivelse efter denne undtagelsesbestemmelse kan ske, skal sagsbehandleren, sundhedsplejersken, pædagogen eller skolelæreren på den ene side tage hensyn til vigtigheden af hemmeligholdelse af oplysningen, og på den anden side de modstående hensyn til offentlige eller private interesser, der taler for videregivelse, herunder hensynet til at hjælpe klienten, forældrene eller barnet. Det er vigtigt i den forbindelse også at tage hensyn til tillidsforholdet til klienten, forældrene og børnene.
Hvis man er i tvivl, om betingelserne for at videregive en oplysning efter værdispringsreglen er opfyldt, bør man drøfte sagen med sin nærmeste overordnede. En sådan drøftelse indebærer ikke en uberettiget videregivelse."

Videregivelse af oplysninger – sundhedspersoner

I henhold til Sundhedslovens § 43 stk. 2 (lov nr. 546 af 24/06/2005) kan videregivelse af oplysninger uden patientens samtykke ske, når:

1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling,

2) videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre eller

3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver.

Videoafhøring
Politiet har mulighed for at optage afhøring på video, når barnet er i alderen 4-12 år. Børn yngre end 4 år betragtes som udgangspunkt ikke som egnet/i stand til at aflægge vidneudsagn. Videoafhøring af børn under 4 år og børn over 12 år kan bringes i anvendelse, hvor særlige forhold taler herfor. Det vil i så fald altid være en individuel vurdering og beslutning.

Video-kolposkop
Et kolposkop er et apparat, der anvendes i forbindelse med (retsmedicinsk) undersøgelse af børn, hvor der er mistanke/viden om, at der er sket seksuelle overgreb. Brugen af foto- eller videokolposkop gør det muligt, at undersøge barnet med et absolut minimum af fysisk berøring. Samtidig sikres evt. bevismateriale i form af billeder til brug ved en mulig retssag.

I henhold til Sundhedslovens § 40 (lov nr. 546 af 24/06/2005) har en patient krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.