Risikofaktorer knyttet til relationer

Risikofaktorerne eksisterer - som hos alle andre - i de omgivelser personen indgår i. Det kan være i fx skole, fritidsklub, bosted, dagtilbud, kørselsordning, familien, speciallæger, hospitaler m.v.  

Det særlige for mennesker med handicap er, at de har en række relationer, der er væsentlig anderledes end dem mennesker uden handicap indgår i. Relationer de har, fordi de har et handicap. Mange mennesker med handicap skal ofte behandles, undersøges og være genstand for udredninger. De møder ofte autoriteter, der er eksperter på en del af deres liv og har stor indflydelse på, hvad der skal ske med deres krop for at afhjælpe konskekvenserne af handicappet. Det er fx speciallæger, talepædagoger, neurologer, fysioterapeuter, pædagoger og speciallærere, personlige hjælpere.

Afhængighed af andre mennesker til at få hjælp fx til påklædning, bad, toiletbesøg, spise osv. kan medvirke til, at man bliver vænnet til at gøre det, man bliver bedt om og vænnet til at respektere autoriteter. Det kan medføre en risiko for, at man ikke oplever at kunne sige fra og sige nej til en andens opfordring eller trussel om seksuel samvær.

"Deres forlængede afhængighed af familie og personale skaber også en særlig sårbarhed, fordi en sådan langtidsafhængighed resulterer i, at de uden spørgsmål følger de retningslinier, som de formodede omsorgsfulde voksne udstikker." 
                                                                                                 (Varley 1984: 593)