Seksualpolitik til forebyggelse

I arbejdet med at formulere en seksualpolitik er det naturligt også at drøfte personalets egne normer og adfærd. Selvom man i det pædagogiske arbejde bruger sin egen person som ’arbejdsredskab’, er det vigtigt at huske, man er professionel og at reflektere over både egen og andres adfærd og handlinger.

En åben dialog er med til at sikre, at man i hverdagen ikke kommer til at overskride beboernes ønsker, og at personalets grænser og normer respekteres.

Sådan kan en seksualpolitik blive til 
At udarbejde en seksualpolitik kræver at personalet – med ledelsen i spidsen – prioriterer det. Skolen i Ryparken greb det an på denne måde:

• Der blev nedsat et seksualudvalg med fem lærere, som fik til opgave at komme med et udkast til en politik. Lærerne fik bevilget 20 timer hver til opgaven.
• Seksualudvalget begyndte med at samle baggrundsmateriale, for eksempel seksualpolitikker fra andre skoler, materiale om seksuelle overgreb fra bl.a. Socialt Udviklingscenter SUS og Det Kriminalpræventive Råd. 
• Udvalget holdt et møde, hvor de brainstormede om indholdet til politikken. De aftalte, hvem der skrev hvad. 
• Da udkastet lå klar, arrangerede gruppen et temamøde på skolen, hvor kolleger kunne komme med input til udkastet.
• Politikken blev herefter sendt til skolebestyrelsen og til sidst endelig godkendt af pædagogisk råd.

Inspiration til seksualpolitik
Nedenfor er listet nogle emner, problemstillinger og spørgsmål, som kan bruges til inspiration i arbejdet med at formulere en seksualpolitik, der har fokus på både seksualitet, forebyggelse og håndtering af mistanke.

Personalets indsats

• Hvordan taler personalet med mennesker med handicap om seksualitet?
• Hvordan kan man bedst være med til at lære mennesker med handicap, hvad deres rettigheder er, og hvordan de kan undgå overgreb? 
• Hvor meget ved personalegruppen om tegn og signaler på seksuelle overgreb - og hvordan skal der handles på dem?

Hvad gør man, når det er sket?

• Hvordan handler man på et signal om overgreb?
• Hvordan støtter personalet i praksis et menneske med handicap, der har været udsat for et seksuelt overgreb?
• Hvem støtter den krænkede, og hvad består støtten i?

Hvor skal hjælpen komme fra?

• Hvordan håndterer man en situation, hvor en beboer på et bosted for mennesker med handicap begår et seksuelt overgreb mod en medbeboer?
• Hvordan tilrettelægger personalet indsatsen i forhold til krænkeren - og er der behov for hjælp til det?
• Hvor skal hjælpen komme fra?

Kan man mistænke en kollega for overgreb?

• Hvordan håndterer personalegruppen en mistanke om, at en kollega har begået et overgreb?
• Hvordan håndterer personalegruppen det fremtidige samarbejde, hvis kollegaen frifindes eller tiltalen frafaldes?

I arbejdet med udarbejde en seksualpolitik kan man fx gøre brug af en seksualvejleder. Seksualvejledere kan både yde individuel rådgivning og vejledning i forhold til beboere og være med til at starte en dialog om seksualpolitik. Vejlederen kan også hjælpe med at finde litteratur, spil og film om emnet. Hvis du vil vide mere om seksualvejlederne, se www.seksualvejlederforeningen.dk