Når politiet modtager en anmeldelse om et seksuelt overgreb begået mod et barn med handicap, har politiet mulighed for at videoafhøre barnet i stedet for lave en afhøring i retssalen. Videoafhøringen anvendes hvis der er tale om afhøring af et barn på 12 år eller derunder. I forhold til unge og voksne med kognitive handicap som fx udviklingshæmning, autisme eller hjerneskade er der i følge Rigsadvokaten ligeledes mulighed for at anvende videoafhøringer.
Anvendelse af videoafhøring som bevis er reguleret i retsplejelovens §872. Om denne bestemmelse skriver Rigsadvokaten:
”Ifølge forarbejderne til den nævnte bestemmelse er udgangspunktet, at videoafhøring kan benyttes som bevis under domsafhøringen, hvis der er tale om afhøring af et barn på 12 år eller derunder. Der kan dog foreligge særlige omstændigheder, herunder barnets udvikling og psykiske tilstand, der bevirker, at afhøring af ældre børn kan anvendes som bevis.”
Rigsadvokatmeddelelse nr. 2/2007
Videoafhøringen bliver foretaget i særligt indrettede lokaler af videoafhørere, som er uddannede i at afhøre børn og mennesker med handicap. Der er i Danmark omkring 70 specialuddannede videoafhører. Videoafhørerne er ansat i afdelingen for personfarlig kriminalitet i de 12 politikredse.
Litteratur til inspiration: