Tjekliste til bo-, dag- og døgntilbud

Download tjekliste 

• Medarbejdere skal videregive viden til leder
  Som medarbejder skal du hurtigst muligt videregive viden om mistanke eller viden om seksuelle overgreb til din leder.
• Lyt, observér og dokumentér
  Lyt til den der udsat for overgrebet - men husk, at det er politiets opgave at afhøre og udrede sagen. Skriv ned, hvad du hører, og hvad du selv spørger om, men forsøg ikke selv at komme længere til bunds i sagen. Det er vigtigt for sagens videre forløb, at vidneudsagn er så autentiske som muligt - derfor skal den udsatte fortælle om sine oplevelser til færrest mulige.
• Bevar beviser
  Hvis det er muligt, skal du bevare beviser. Hvis overgrebet har fundet sted for nylig, er det vigtigt, at den udsatte ikke går i bad, og at tøj eller sengetøj ikke bliver vasket, inden politiet bliver kontaktet.
• Tag hånd om den udsatte
  Støt, vis forståelse for den person der er udsat for overgrebet og giv den nødvendige omsorg. Alt efter personens udviklingstrin, alder og funktionsevne kan du rådgive om, hvordan personen fremover kan blive bedre til at beskytte sig selv mod overgreb. Det kan bl.a. andet ske ved seksualundervisning, ved træning i at identificere faresituationer og ved at lære redskaber til at sige fra og beskytte sig. Et egentligt behandlingsforløb kan eventuelt iværksættes senere. Her kan sociale handleplaner være et nyttigt redskab. 
• Underretningspligt
  Som offentligt ansat på tilbud til mennesker med handicap har man skærpet underretningspligt. Pligten er personlig, og man kan opfylde sin pligt ved at videregive viden til sin leder. Dog har man fortsat ansvar for også at følge op på, at underretningen gives videre til de sociale myndigheder, når det er påkrævet. Underretningspligten må ikke tilsidesættes, selvom der allerede er et samarbejde i gang omkring en borger.

Tjekliste til leder/ledelse

• Tag dig tid til at tænke og vurdere tyngden af den viden, du har fået!
• Underretningspligt
  Som offentligt ansat leder på tilbud til mennesker med handicap har man skærpet underretningspligt. Du har ansvar for at underretningen gives videre til de sociale myndigheder, når det er påkrævet. Underretningspligten må ikke tilsidesættes, selvom der allerede er et samarbejde i gang omkring en borger. 
• Tavshedspligt
  Du har i henhold til Forvaltningslovens § 27 tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger. Som udgangspunkt gælder, at enhver personoplysning er fortrolig og ikke må videregives uden, at der er givet samtykke dertil. Det er tilladt at videregive relevante oplysninger indenfor samme forvaltning, men på tværs af forvaltninger skal der foreligge samtykke fra den/de personer oplysningerne vedrører. Tavshedspligt betyder ikke, at man har pligt til at være tavs – men betyder, at man skal have tilladelse til at tale. 
• Skadestue og behandling
  Henvis til akut skadestue/lægeundersøgelse og behandling. Hvis overgrebet er meldt til politiet, vil de typisk være til stede på skadestuen og sørge for at sikre eventuelle beviser ved en korrekt undersøgelse. Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen, der ikke er involveret i sagen.
• Kontakt politiet så tidligt i forløbet som muligt
  Det lokale kriminalpoliti kan rådgive om den bedst mulige håndtering af sagen - en uformel kontakt til politiet kan i mange tilfælde være til hjælp. Først når der indgives formel anmeldelse, opretter politiet en sag. Sker det, er det politiet, der har ansvar for at efterforske sagen. 
• Kontakt forvaltningen - i børnesager
  På børneområdet er det vigtigt at tontakte forvaltningen i kommunen, hvis du har mistanke om, at overgrebet er begået af en forælder eller en anden pårørende til et barn. Forvaltningen kan da udpege en personlig værge for det krænkede barn. Indtil denne er fundet kan din arbejdsplads sammen med kommunen aftale retningslinjer for, hvordan samværet mellem barn og forælder eller pårørende kan finde sted. 
• Tag kontakt til de pårørende - i børnesager 
  Kontakt de pårørende så tidligt som muligt og informér dem om, hvad der er sket, og hvordan I håndterer sagen. Hold de pårørende løbende orienteret. Afhængig af det konkrete tilfælde, fx hvis der er mere end én person involveret, kan det være nødvendigt at informere pårørende til øvrige børn i det pågældende tilbud ofret benytter. I disse tilfælde vil mistanken hurtig blive kendt. Giv klar information til de involverede parter, fx at sagen er overgivet til politiet. Det kan være vigtigt for at mindske den utryghed, der ofte opstår i forbindelse med mistanker om seksuelle overgreb.
• Vurdér, om der er behov for professionel krisehjælp
  Det er dit ansvar som leder at sørge for den nødvendige omsorg for de implicerede. Det er vigtigt på forhånd at afklare, hvordan omsorgen og eventuel krisehjælp skal gives - hvem har behov for støtte og eventuel professionel krisehjælp (den udsatte, de pårørende, personalet, den mistænkte), og hvem der kan give den nødvendige hjælp.
• Kontakt til medierne
  Aftal med din personalegruppe, hvordan I vil håndtere eventuelle henvendelser fra medierne. Det gælder både i sager, hvor det er en anden personmed handicap, de rer krænker, en forældre, en ansat mm., der er krænkeren. Lad eventuelt socialforvaltningen tage sig af henvendelser fra medierne. Dels for at skåne medarbejderne, dels for at sikre kontinuitet i kontakten med pressen.
• Drøft bekymringssag i en tværfaglig gruppe - i børnesager
  I henhold til servicelovens § 49 skal der i enhver kommune være en tværfaglig gruppe med det formål at sikre, at støtte og indsats til udsatte børn og unge ydes tidligt og sammenhængende, og at den nødvendige faglige viden og kompetence er til rådighed. Hvis du har mistanke eller viden om seksuelle overgreb  mod et barn eller en ung kan du drøfte det med den tværfaglige gruppe, før du sender en underretning.