Forældresamarbejde

Hvis du arbejder med børn og unge med handicap, er forældrene ofte en god samarbejdspartner, når det gælder barnets/den unges seksualitet. Samarbejdet kan både være i forhold til at hjælpe barnet/den unge med at udvikle en sund seksualitet eller at afhjæle et konkret problem, hvis barnet/den unge f.eks. har en meget seksualiseret adfærd. I sådanne situationer vil det være oplagt at involvere forældrene i forhold til, hvordan barnet/den unge skal have hjælp til en anden adfærd. Som fagperson skal man være opmærksom på, at samarbejdet med forældrene også kan være vanskeligt, fordi seksualitet ofte er tabubelagt, hører til i privatsfæren, og derfor kan være svært at tale om.

Gode råd til forældresamarbejdet:

  • De fleste forældre er positive over for neutral, videnskabelig orientering. Gør det klart, at bedre viden om krop og seksualitet gør børnene/de unge i stand til at passe godt på sig selv og leve et sundt liv
  • God kommunikation kræver tid, tryghed og tillid
  • Undgå ord og udtryk, som kan virke stødende
  • Lav en beskrivelse af fx skolens seksualundervisning, specialfritidshjemmets seksualpolitik mm. 
  • Brug gerne oplægsholdere udefra til forældremøder/temaaftener – det giver ofte en anden vægt
  • Væn forældrene til, at seksualitet er et naturligt punkt i forældresamtalerne, hvor man for eksempel taler om krop og venskab

Forældre til et barn med handicap er på en række områder anderledes stillet end forældre til et barn uden handicap – også når barnet bliver større. Fx udvikler et barn med psykisk/kognitivt handicap sig ikke intellektuelt på samme måde som børn uden handicap. Det kan fx betyde, at en ung person med fx psykisk handicap i sin intellektuelle udvikling svarer til et barn i fire-fem års alderen - selvom barnet fysiske udvikling er alderssvarende. Det kan være svært for forældrene at håndtere, at deres barn er blevet større – og også har et seksualliv.

For at sætte rammerne for et samarbejde med forældre til børn og især unge mennesker med handicap, er det en god idé at drøfte samarbejdsformen både med det enkelte barn/den unge, forældrene og i personalegruppen. Man kan fx udarbejde en politik med retninglinier for, hvilke informationer forældre skal have. Og supplere denne politik med individuelle retningslinjer for forældresamarbejdet, der fastlægges i dialog med den banret/den unge og familien.


Her kan du hente inspiration til forældresamarbejdet: