Dialog
En konstruktiv dialog om normer og regler for seksuel adfærd på fx bostedet og specialskolen kan ligge til grund for en egentlig seksualpolitik på området. Det er vigtigt, at huske på, at der er forskel på den hjælp og støtte, man kan give børn og voksne med handicap.
Nedenstående spørgsmål kan danne ramme for en dialog blandt personale, der arbejder med voksne med handicap, der fx bor på et bosted:
Privatlivet skal respekteres – men hvor langt?
Respekt for det private er essentielt. Selvom en voksen person har brug for støtte og hjælp, og hjemmet er et botilbud efter Serviceloven, skal hjælpepersoner respektere, at det er personens hjem, hvor hans eller hendes egne normer og regler gælder. Personalet kan diskutere:
- Hvordan håndterer man som personale, at beboerne udøver deres seksualitet i deres egen bolig?
- Hvordan støtter man en voksen med handicap i at få et aktivt og godt seksualliv? Hvor meget skal personalet hjælpe dem i forbindelse med deres seksualitet? Hvad er personalets holdning til fx massage?
- I hvilket omfang og hvornår vil personalet selv hjælpe beboerne - og hvornår vil man vil bede en seksualvejleder om hjælp.
Hvornår er adfærd uacceptabel?
Personalet kan diskutere:
- Hvilken adfærd accepteres i fælles offentlige rum - og hvad forstår man ved problematisk eller uacceptabel seksuel adfærd?
- Hvornår er adfærd krænkende - for fx de øvrige beboere på bostedet og for personalet?
- Hvornår skal en beboer hjælpes fra det fælles til sit private rum?
- Hvad skal personalet gøre, hvis beboere har andre grænser for intimitet og seksualitet end personalet?
Regler for personalet?
Personalet kan diskutere:
- Må man fx kærtegne og kysse beboerne på håret og på kinden?
- Skal der være regler for, hvordan personalet må gå klædt?
Hvordan sikres personalets grænser?
Personalet kan diskutere:
- Hvordan skal personalegruppen håndtere seksuelle tilnærmelser fra en beboer, og hvordan kan personalets egne grænser respekteres?
- Hvordan sikrer man fx, at personalets grænser for, hvad de ønsker at medvirke til eller hvilken adfærd de skal acceptere ikke overskrides?
Beboere uden verbalt sprog?
Personalet kan diskutere:
- Hvordan forholder personalet sig til seksualitet hos beboere uden aktivt talesprog?
- Hvordan kan man være sikker på, at man forstår det behov, beboerne forsøger at udtrykke – og ikke misforstår og dermed kommer til at overskride beboerens grænser?
Skal pårørende informeres?
Personalet kan diskutere:
- Hvordan forholder personalet sig til seksualitet i forhold til pårørende?
- Ønsker beboerne, at deres pårørende skal informeres om deres seksualitet?
- Hvordan forholder personalet sig i praksis til en situation, hvor de har lovet ikke at videregive information, men hvor de er bekymrede over personens seksualitet?
