I kan på din arbejdsplads nedsætte et seksualudvalg eller uddanne en eller flere fra personalegruppen, som tager sig af spørgsmål i relation til seksualitet og seksuelle overgreb (herunder seksualundervisning og –vejledning)
Seksualudvalget har typisk til opgave:
- At rådgive i forhold til konkrete seksuelle problemer
- At rådgive og vejlede kolleger i spørgsmål om seksualitet og seksuelle overgreb
- At stå for indkøb af materialer og inspirere til selv at udarbejde materialer
- At bistå håndtering af eventuelle mistanker eller sager om seksuelle overgreb - i samarbejde med ledelsen
- At samarbejde med andre professionelle
- At stå for dialogen med forældre fx ved at holde temaaftner, hvor der sættes fokus på seksualitet. På børneområdet kan en repræsentant fra seksualudvalget fx deltage i skolens forældremøder, hvor seksualitet er på dagordenen mv.
Flere arbejdspladser kan med fordel gå sammen om et fælles seksualudvalg.