Gode råd til seksualundervisning

Tænk på sproget
Ord kan krænke og være belagt med tabu. Vær derfor opmærksom på dit sprog. Brug for eksempel neutrale (kliniske) ord (samleje i stedet for bolle), og snak med eleverne om, hvad ordene betyder

Vær opmærksom på overskrifterne på skoleskemaet
Overskrifter som ”Krop, pubertet og følelser”, ”Sundhed og familiekundskab” eller ”Personlig udvikling” kan være bedre end  ”Seksualundervisning”

Brug billeder med omtanke
Vær forsigtig med film og fotografier. Brug hellere tegninger end fotos

Undervis eventuelt drenge og piger for sig

Sæt god tid af til undervisningen
Mange børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund har ikke særlig stor basisviden om krop og seksualitet. Tag udgangspunkt i elevernes spørgsmål og erfaringer

Giv plads til individuelle spørgsmål
Det kan være svært at stille spørgsmål i klassen, hvis man slet ikke er vant til at tale om seksuelle emner derhjemme. Giv plads til, at eleverne også kan komme og spørge uden for timerne

Brug ”eksperter” udefra
Det kan være en god ide at hente eksterne undervisere ind. Ofte får de flere intime spørgsmål end elevernes egen lærer. Når man bruger sundhedsfaglige personer, betyder kønnet ikke så meget, fordi de bliver opfattet som autoriteter på området.