Temaer i seksualundervisningen
Som en del af seksualundervisningen har børn med handicap fx brug for viden om, hvad de skal være opmærksomme på, når de omgås andre og skal fungere i sociale sammenhænge. Det er vigtigt at forklare børnene, at viden om krop og seksualitet er vigtig for at kunne passe godt på sig selv og leve et sundt liv.
Seksualundervisningen kan fx indeholde:
- Kroppen og dens funktioner. At kende sin egen og det andet køns krop og funktioner er vigtigt for at få et godt seksualliv med sin partner
- Hvad er normalt i forhold til for eksempel menstruation og onani?
- Venner og kærester
- Grænser – om at sige til og fra
- Hygiejne
- Påklædning
- Forelskelse
- Sex
- Prævention. Om risikoen for at smitte andre eller selv blive smittet med kønssygdomme. Om uønsket graviditet. Prævention er et fælles ansvar
Seksualundervisning og temaet seksuelle overgreb
I seksualundervisningen er det vigtigt at komme ind på temaet seksuelle overgreb. Undervisningen kan fx handle om:
- Mig selv og min krop
- Hvad kan jeg lide og ikke lide?
- Sanseoplevelser
- Hvornår bliver jeg glad, vred, ked af det osv.?
- Ja- og nej-følelser – man kan altid sige nej
- Hvordan giver man udtryk for, hvad man kan lide og ikke lide – og hvordan aflæser man andres signaler?
- Dramaøvelser, hvor man øver sig i at sige ja og nej i forskellige situationer
- Seksuelle normer
- Hvad man gør, hvis der sker noget, man ikke kan lide. Hvor kan man få hjælp?