KAT-kassen

KAT står for Kognitiv Affektiv Træning. KAT-kassen er udviklet som et samtaleredskab, der kan understøtte barnet i at blive bevidst om egne tanker, følelser og handlinger - støtte dialogen om de tanker og følelser, der kan være svære at få styr på.

KAT-kassen er oprindeligt udviklet for at understøtte samtaler med børn med en autismespektrumsforstyrrelse, men erfaringer har siden vist, at normalt udviklede børn med forskellige former for vanskeligheder også får hjælp ved at samtale ud fra KAT-kassen. 

Et KAT-element er en enkelt figur, som er skabt til at være et stærkt visuelt udtryk, der kan animere samtalens struktur og være en agent, som barnet kan udtrykke sine tanker og følelser igennem. Der kan skrives på elementerne med boardmarker tusch, der kan slettes igen.

KAT-kassen kan rekvireres hos psykologisk forlag: www.dpf.dk